Skip to main content

Job Opportunity

Lager- og logistikmedarbejder

Da vi er inde i en rivende udvikling med produktion af vores nye audio-produkter til professionelle lydstudier, søger vi en erfaren og grundig lager- og logistikmedarbejder til at håndtere vores lager og pakkeri.

Har du et godt overblik? Elsker du at få noget fra hånden og gøre en forskel – så se her!

I din rolle som lager- og logistikmedarbejder skal du løse opgaver der er relateret til vores lagerfunktion. Du får selvstændige opgaver og et ansvar for at registrere og organisere indkomne varer og halvfabrikata fra underleverandører, samt plukke, pakke og arrangere forsendelse af udgående varer til kunder. I den forbindelse skal du håndtere internt og eksternt papirarbejde, pluklister og vareskanning ud over egentlige pakkeopgaver. Du skal ligeledes samarbejde med produktionsafdelingen og sørge for at varerne på lagerne er ordentligt og korrekt organiseret og tilgængelige – og til tider give en hånd med i montagen. Pakning af større volumener kan foretages sammen med tilknyttede pakke/lager assistenter. Du har følgende kvalifikationer:

Du er vant til at arbejde i en lager funktion med en fleksibel tilgang til opgaverne som primært vil være at:

  • Modtage leverancer
  • Plukke og pakke daglige ordrer
  • Booke leveringer i dialog med speditører og kurerfirmaer
  • Pakke varer til færdigvarelager

Herudover

  • Er du kvalitetsbevidst og grundig i dit arbejde
  • Omstillingsparat når det kræves
  • I stand til at benytte It/computer systemer på brugerniveau.
  • God til at løse praktiske opgaver
  • Har du muligvis truck/stabler kørekort
  • Kan du hjælpe til i produktionsmontagen når det er nødvendigt

Matcher du et eller flere af de ovenstående områder, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest.

For yderligere information er du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen. Henvendelse foretages til indkøb og produktionschef Kåre Lund Pedersen på tlf. 4596 8882. Ansøgning sendes til: afp-teknik@ntp.dk snarest muligt.

NTP Technology A/S www.ntp.dk, og brandet DAD www.digitalaudio.dk. er en del af Dan Technologies koncernen der i alt beskæftiger 150 medarbejdere globalt inden for udvikling, salg og systemintegration af audio- og video løsninger.